Kontakt os for at høre mere​

☎  98 12 22 55​

Ankel/fod

Kroppens fundament er vores ankel og fod som er en unik biomekanisk konstruktion, der kan klare store belastninger og kan balancere og bevæge os rundt på forskellige underlag. Det er en konstruktion bestående af 26 knogler og mere end 30 led. Ved hjælp af ledbånd, sener og muskler holdes det hele sammen og giver foden dens form og bevægelighed. I den normale fod er der en tværgående bue i forfoden og en længdegående bue langs indersiden af foden under svangen. Fodbuerne er vigtige for fodens funktion. De fungerer som effektive stødpuder for kroppen, når vi går, løber, springer osv.​

I vores ankel og fod er der et højt antal sansenerver, som konstant sender information til hjernen om fodens stilling og underlag. Den sanseinformation bruges i hjernen til at koordinere resten af kroppens bevægelser. Tænk f.eks. på hvordan du bevæger dig anderledes, hvis du har en vabel på foden eller en sten i skoen. Den indflydelse foden har på bevægelserne i resten af kroppen betyder, at det er rigtig vigtigt den fungerer så korrekt som muligt.

​Smerter i ankel og fod kan skyldes akutte skader eller længerevarende belastninger. Derved ændres den biomekaniske konstruktion til at være smertegivende. Kiropraktoren kan hjælpe med at finde årsagen til smerterne og kan i mange tilfælde rådgive og behandle således, at smerterne lindres.

En ofte set årsag til smerter i foden er Plantar fasciitis, som er en inflammationstilstand i fodens svangsene, som løber fra forfoden til hælen. Det ses typisk som følge af en overbelastning, og det kan i nogle tilfælde udvikle sig til en hælspore, som er en forkalkning af svangsenes hæfte på hælen.

Plantar fasciitis kan ses i alle aldre men er hyppigst hos midaldrende og hos sportsudøvere. Symptomerne debuterer oftest gradvist og er typisk smerter lokaliseret under hælen, men de kan også trække frem i forfoden. I begyndelsen er smerterne mest udtalte efter belastninger eller om morgenen, når kropsvægten overføres til foden, men senere hen kan smerterne også være tilstede i hvile. Plantar fasciitis kan opstå når svangsenen overbelastes af f.eks. af dårligt fodtøj, langvarig stående stilling, langvarig gang eller løb på hårdt underlag. Det kan også opstå som følge af overvægt eller fejlstillinger i foden.

De fleste med plantar fasciitis eller hælspore oplever, at smerterne forsvinder gradvist over måneder, men det kan vare længere, og det kan være tilbagevendende.

Andre årsager til ankel og fod smerter inkluderer nedsunken forfod, slidgigt i fodled, fod og tæer, forstuvninger og forstrækninger. 

Læs mere her

pil Adresse:

Nytorv 13, 1, 9000 Aalborg

phone_32  Telefon: 98 12 22 55​

mail-black-envelope-symbol-(7)_35  Skriv til os her

åbningstider  Åbningstider​:

Mandag     08:00 - 17:00​

Tirsdag      07:30 - 14:00

Onsdag     07:30 - 14:00

Torsdag     09:00 - 16:00

Fredag​       07:30 - 14:00

Om klinikken

Vi er autoriseret af Sundhedsstyrelsen, har overenskomst med Sygesikringen, samarbejder med diverse sundhedsforsikringer og er medlem af Dansk Kiropraktor Forening.

Kontakt

AALBORG CENTRUM KIROPRAKTIK

​Nytorv 13, 1, 9000 Aalborg

CVR: 39387638

Åbningstider

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag​

​07:30 - 14:00​

08:00 - 17:00

07:30 - 14:00

09:00 - 16:00

07:30 - 14:00